KOM INDENFOR.
Vil du vide mere om Havnefronten? Kom med på en tur rundt omkring projektet, se en møbleret lejlighed og oplev det unikke miljø i filmen her. I havnefronten får du en moderne og lys bolig, med store altaner eller terrasser samt et fantastisk udemiljø. Vi har kælet for hver eneste detalje, og vores mæglere står altid klar til at fortælle dig mere om projektet.
Kom til åbent Hus, søndage mellem kl. 14.00 – 14.45 eller book en personlig fremvisning på telefon: 75 62 23 00 / mail: 871@edc.dk
ARKITEKTUR, BELIGGENHED OG UDSIGT.
Havnefronten er tegnet i et samarbejde mellem Reihs og Ginnerup Arkitekter og består af 87 ejerlejligheder fordelt i seks punkthuse i op til seks etager. Lejlighederne er placeret med mest muligt kig til havnen og livet omkring, og alle har mindst to altaner/terrasser, hvor udelivet kan leves hele dagen. Boligerne er højt beliggende, så stuelejlighederne får en højde svarende til første sal. I Havnefronten kan du nyde den friske luft, det fantastiske lys og den skønneste fjordudsigt, så langt øjet rækker. Du får lystbådehavnens unikke miljø som nærmeste nabo og en fantastisk mulighed for at kombinere en aktiv livsstil ved vandet med en maritim bolig tæt på byen.
Bo ved vandet - tæt på byen.
I Havnefronten bor du med lystbådehavnen og det autentiske havnemiljø lige uden for døren, men samtidig i hjertet af Horsens centrum med kun ti minutters gang til byens mange butikker, hyggelige cafeer og lækre restauranter. Miljøet bevarer sit oprindelige præg af havn ved de særprægede træskure fra det gamle fiskerimiljø, mens nye opholdsbroer, trapper mv. skal sikre nærkontakt til vandet. Og med sin beliggenhed lige ved lystbådehavnen får du i Havnefronten en ekstraordinær god placering i Havnen. Her vil du kunne glæde dig over byens absolut bedste udsigt ud over fjorden.
Horsens Havn har altid spillet en vigtig rolle for byens handel og industri, men har samtidig været lukket område for byens borgere. Visionen er nu at gøre det rekreative havnemiljø til en integreret del byen under mottoet ’Havnen tilbage til borgerne’. Nordhavnen transformeres derfor til et nyt, attraktivt og autentisk byområde, hvor man har lyst til at bo og være. Miljøet bevarer sit oprindelige præg af havn ved de særprægede træskure fra det gamle fiskerimiljø, mens nye opholdsbroer, trapper mv. skal sikre nærkontakt til vandet.
Lyse lejligheder i skandinavisk stil.
Lejlighederne i Havnefronten er indrettet i skandinavisk stil med stilrene og tidløse materialer. Køkkenet er et lyst og lækkert HTH-køkken, gulvene er lyse egetræsplanker og badeværelserne med store, flotte, grå klinker.
Unik penthouse med 90 m2 tagterrasse.
Øverst i hver ejendom ligger en unik penthouselejlighed med vestvendt tagterrasse på ca. 90m2. Boligen har desuden altan mod syd og øst. Som eneste bolig på toppen har lejligheden et helt unikt lysindfald og frit udsyn mod alle fire verdenshjørner. Her er der kælet ekstra meget for kvaliteten; bl.a. med eksklusivt køkken fra uno form og ovenlysvindue i entreen.
i et niveau for sig.
I Havnefronten bygges en parkeringsparterre, og alle lejligheder har adgang til en privat p-plads, som er inkluderet i købsprisen. Parkeringsarealet ligger i niveau med adgangsvejen, og først herover opføres boligerne. Bilen bor således trygt og godt i underetagen, som svarer til højden på en sædvanlig stuelejlighed. Det er også her, at lejlighedens depotrum er beliggende. Elevatoren går naturligvis fra parkeringsarealet direkte til lejlighedens hoveddør, så du altid kan komme tørskoet hjem.
Tag fat i EDC
EDC Ejendoms Centret står for salget af Havnefronten.
Hvis du vil høre mere om boligerne eller booke en fremvisning, er du meget velkommen til at kontakte dem på telefon: 75 62 23 00 / mail: 871@edc.dk.